I tusindvis af år har oliven været en delikatesse. Udover at være en delikatesse har denne frugt også en masse sundhedsfordele. Oliven indeholder nemlig vitaminer, mineraler og et væld af sunde enkeltumættede fedtstoffer. Denne type fedtstoffer beskytter blodkarrene og afhjælper kredsløbsproblemer.
Forskellen på grønne og sorte oliven
Har du nogensinde tænkt over, hvad forskellen er på grønne og sorte oliven? Oliven ændrer farve, når de modnes. De umodne oliven er grønne. Farven bliver mørkere i takt med, at frugten modnes, og til sidst ender de med at blive sorte. De sorte oliven er altså modne.
Der findes seks forskellige slags oliven
En oliven er ikke bare en oliven. Der findes nemlig hele seks forskellige oliven. De har hver deres farve, smag og er gode i forbindelse med forskellige formål. Herunder kan du få et overblik over de seks forskellige slags oliven:
- Græske oliven er store og sortviolette. De har en kraftig smag og er meget salte. De egner sig fortrinligt i en græsk tomatsalat med feta og løg.
- Italienske oliven har en mellemstor størrelse. De er sorte og salt i smagen. Denne type oliven egner sig naturligvis til at komme på en pizza.
- Spanske oliven er grønne og små i størrelsen. Da de er let salte, er de gode at bruge i sammenkogte retter og fiskeretter.
- Nicoise oliven er brunlige, bittesmå og har en pikant smag. De gør sig godt i den klassiske salat nicoise med tun, æg og løg.
- Nyons oliven er sorte, har en bitter smag og så er de rynkede. De er velegnet som aperitif til drinks og i en grøn salat.
Picholin oliven er grønne og store samt salte. De bruges gerne i braiserede kødretter eller som snacks.